Medlemslogin Opret profil

Standerhejsning og Åbent hus på Tennissportens Dag lørdag 27. april 2024 kl. 10-16

 

Nysgerrige og nuværende medlemmer inviteres til Padel og Tennissportens Dag lørdag 27. april
 
Alle er velkomne til en sjov og aktiv dag på både Tennis- og Padelbanerne – uanset alder og erfaring.

 

Tennissporten Dag afholdes samtidig med standerhejsning i IF FREM BJÆVESKOV TENNIS/PADEL fra kl. 10-16.  Sammen med Padel og Tennisklubber over hele landet åbner vi dørene og giver enhver interesseret mulighed for at prøve Tennis og Padel. 


Vi er selvfølgelig med og vil give den hele armen for at vise, hvorfor lige netop IF FREM BJÆVERSKOV er den allerfedeste klub at være medlem af.

 

Vi håber, at så mange som overhovedet muligt vil deltage. På den måde kan vi give vores nye Tennis- og Padelgæster en god social oplevelse med sportsgrenene og med vores klub. 
 Det er gratis at deltage, og klubben står klar med låneketsjere, bat, bolde og en lækker forfriskning til alle.
 
Programmet byder på:

Standerhejsning kl. 10

Herefter hygge og introduktion

Padelbanen og 2 tennisbaner står klar, så du kan prøve de to sportsgrene
 

I er også meget velkomne til at tage venner, familie, naboer eller måske nogle helt fjerde med, som I gerne vil have en sjov og aktiv oplevelse sammen med.

Vi glæder os til at se jer til Tennissportens Dag … nu også med Padel!